Betingelser

Læs mere her om betingelser bag træning hos DogAround samt leje af hal m.m.

Betingelser ved tilmelding og anvendelse af hold og hal hos DogAround

Booking

Ved bookning af hallen kontaktes DogAround med oplysninger om fulde navn, antal hunde, ønsker til træning, samt naturligvis dato.

Der vil ved udbudte hold blive oplyst en bookingprocedure specifikt for holdet.

Betaling

Ved kurser og udlejning til eksterne undervisning skal betales forud. Oplysninger vedr. betalingsfrist fremsendes med bekræftelsen.

Ved enetimer og besøg med hvalpekuld betales på dagen inden hallen tages i brug.

Du kan betale kontant, via mobilepay eller bankoverførsel.

Du kan melde afbud, eller aflyse en booking op til dagen før (indtil kl. 16) og få fuld tilbagebetaling.
Aflyses der efter denne deadline, betales 50 % af indbetalt beløb tilbage.

Hvis du ønsker at overdrage din booking til en anden, skal der laves en forudgående aftale med DogAround.

DogAround kan til enhver tid aflyse bookninger, i tilfælde af sygdom eller lign. Samt i tilfælde af force majeure. Hvis DogAround aflyser tilbagebetales det fulde beløb for bookingen.

Ankomst til hallen

Der parkeres langs med hegnet ud mod grusvejen, eller mellem læhegnet og marken, vest for hallen. Parkering i gårdspladsen og færden i haven er ikke tilladt.

Der er mulighed for luftning af hunden langs med grusvejen. Her vises respekt og holdes afstand til andre hundefører. Efter luftning skal hunden vente i bilen, indtil den aftalte tid, og der er fri i hallen.

Hunde må ikke tisse op af bygninger/hegn, og der samles altid op efter egen hund.

DogAround’s medarbejdere har altid lov til at opholde sig i hallen. Hvis hundefører har et særligt behov/grund til at dette ikke ønskes, aftales rammerne herfor ved bookning.

Ansvar

Al træning i hallen, og på udendørsarealerne er på eget ansvar og sker for egen risiko. DogAround kan ikke drages til ansvar for skader på hund eller fører.

Alle som træner i hallen får en gennemgang af de, for træningen, nødvendige faciliteter. Det er til enhver tid vedkommende som har foretaget bookingen der er ansvarlig for at nærværende betingelser overholdes af alle deltagere.

Fri leg imellem hunde er ikke tilladt i hallen.

Forsikring og vaccination

Det er hundeførerens ansvar at enhver hund der medbringes i hallen, er vaccineret mod de mest almindelige og smitsomme sygdomme, samt at hunden skal være ansvarsforsikret. Det anbefales at undersøge ved eget forsikringsselskab om det kræver en udvidet ansvarsforsikring at træne hos DogAround.

Det kan til enhver tid kræves, at du viser dokumentation for at hunden er korrekt vaccineret og forsikret.

Hvis din hund har utøj, kennelhoste, hjerte/lungeorm eller lignende er det ikke tilladt at tage den med.

Andet

Hunhunde i løbetid er velkomne, men de skal bære løbetidsbukser så længe de er i hallen. Det er hundeførerens ansvar at oplyse DogAround om, så tidligt som muligt, hvis der medbringes en hund i løbetid.

Hvis din hanhund har tendens til at markere/tisse, skal den have bukser på ala Gentleman Wraps.

Ved nosework træning i hallen skal der bruges hydrolat og duftene skal være placeret i beholdere. Brug af olier og filtdutter er ikke tilladt.

Ved nosework træning vil der blive anvist områder der kan anvendes. Det er ikke tilladt at træne andre steder end de anviste.

Det er ikke tilladt at ryge i hallen. Hvis der ryges udendørs, bedes man rydde op efter sig selv. Der er ikke askebæger til rådighed.

Faciliteter

Det er ikke tilladt for børn at opholde sig på redskaberne, hverken før, under eller efter endt træning.

Medmindre det aftales i forbindelse med træningen, er det ikke tilladt for hundeføreren at færdes på redskaber/faciliteterne.

Efterlad hallen som du gerne vil modtage den. Ryd op efter dig, stil de ting på plads som du har flyttet rundt på.

Hvis du opdager skader eller fejl på redskaberne bedes du give besked hurtigst muligt.

Kommer din hund til at tisse på nogle af redskaberne/områderne, skal du give besked hurtigst muligt.